Den menneskehovede vingede løve har en lang historie, der kan spores tilbage til det gamle Egypten, hvor den ofte blev forbundet med guden Amun. I det gamle Mesopotamien var væsenet kendt som lamassuen og blev ofte afbildet som en vogterfigur ved indgangene til templer og paladser. I det antikke Grækenland var væsenet kendt som sfinksen og blev ofte forbundet med visdom og mystik.
I middelalder- og renæssancekunsten blev den bevingede løve med menneskehoved ofte brugt som et symbol på Sankt Markus evangelisten og blev ofte afbildet i venetiansk kunst. Væsenet ses også ofte i heraldik, hvor det ofte forbindes med Europas adelige familier.
I dag er den menneskehovede bevingede løve stadig et populært væsen inden for kunst og mytologi og kan ses i en række kunstværker og litteratur. Det er et stærkt symbol på styrke, mod og visdom og er en påmindelse om denne mytiske skabnings lange og rige historie.