Ilddyret er et mytologisk væsen sammensat af ild. Det er ofte afbildet som et stort, grusomt udyr med flammende ånde og lysende røde øjne. Igennem litteratur og folklore er ilddyr forbundet med styrke, ødelæggelse og kaos, hvilket gør dem til formidable modstandere at møde.
Gamle kinesiske historier omfatter Chiyou, et frygtindgydende ilddyr, der gjorde oprør mod den gule kejser. I middelalderens Europa blev drager og føniks både æret og frygtet som ildvæsener. Slavisk folklore introducerer Zhar-Ptitsa, en legendarisk ildfugl, hvis fjer har helbredende egenskaber.
Ilddyr er ikke begrænset til fantasi og mytologi. I vores naturlige verden fremviser selvlysende arter som den glødende ildflue og forskellige dybhavsvæsner som den rødlæbede flagermusfisk naturens evne til at efterligne ilden og lyset i mørket.
Fascinationen af ilddyr afspejler vores medfødte tiltrækning til ildens dualitet – dens varme og lys, men også dens ødelæggende kraft. De tjener som potente symboler i historiefortælling, der ofte repræsenterer transformation, genfødsel og balancen mellem modsatrettede kræfter i universet.