1. Det antikke Grækenland og Rom:
Kranse blev brugt i det antikke Grækenland og Rom som symboler på sejr, ære og fest. De blev ofte lavet af laurbærblade, som man mente havde helbredende kræfter og var forbundet med guden Apollo. Kranse blev også brugt i religiøse ceremonier og festivaler og blev ofte hængt på døre som et tegn på velkomst og velstand.
2. Keltiske og germanske traditioner:
I keltiske og germanske kulturer var kranse tæt knyttet til naturen og de skiftende årstider. De blev brugt i forskellige ritualer og festivaler, herunder vintersolhverv og forårsjævndøgn. Man mente, at kranse kunne afværge onde ånder og beskytte husstanden i disse overgangsperioder.
3. Kristen indflydelse:
Med kristendommens udbredelse i Europa begyndte kranse at få yderligere symbolik. Den stedsegrønne krans, som forbliver grøn selv om vinteren, blev forbundet med evigt liv og løftet om opstandelse. I adventstiden blev kranse ofte dekoreret med stearinlys, der repræsenterede lysets komme til verden.
4. Victoriansk æra:
Den victorianske æra i det 19. århundrede oplevede en genopblussen af kransenes popularitet. De blev et fremtrædende træk ved julepynt og var ofte udførligt udformet med en række forskellige materialer såsom kristtorn, vedbend, kogler, bær og bånd. Traditionen med at hænge kranse på hoveddøre i julen blev udbredt i denne periode.
5. Moderne symbolisme:
I moderne tid er kranse blevet alsidige symboler, der overskrider kulturelle og religiøse grænser. De bruges til en række forskellige lejligheder og festligheder, herunder jul, påske, Thanksgiving og andre helligdage. Kranse ses ofte som dekorative elementer, der byder besøgende velkommen og skaber en festlig stemning. De tjener også som personlige udtryk for kreativitet og stil.
Kranse har således udviklet sig gennem århundreder, påvirket af forskellige kulturer og traditioner, og er blevet elskede symboler på fejring, velkomst og den varige livsånd og fornyelse.