Ofte tænkt som et land med et tempereret og behageligt klima, er Tír na nÓg portrætteret som et fristed, hvor tiden går langsomt eller ser ud til at stå stille. Det beskrives som et sted med evig ungdom, skønhed og sundhed, hvor indbyggerne oplever evig lykke, kærlighed og latter. Selve landet siges at være fyldt med frodige grønne bakker, smukke blomster, rigelige frugtplantager og krystallinske floder, og dets indbyggere hengiver sig ofte til fester, musik og dans. Nogle legender nævner også tilstedeværelsen af magiske og mystiske skabninger, såsom talende fugle og formskiftende dyr.
Indgangen til Tír na nÓg beskrives nogle gange som værende skjult eller usynlig for dem, der er uværdige eller uforberedte. I visse fortællinger siges det, at kun de med rene hensigter og et venligt hjerte kan finde vejen til dette mystiske land. Nogle versioner nævner også, at adgang kun gives til personer, der er inviteret af indbyggerne selv.
Mens Tír na nÓg ofte er afbildet som et paradis, er det vigtigt at bemærke, at det stadig betragtes som en del af den anden verden, et separat rige adskilt fra den menneskelige verden. Dette koncept om den anden verden er dybt forankret i keltisk tro og folklore og omfatter adskillige mytiske og magiske steder.
I forskellige irske legender har helte, lærde og andre ekstraordinære individer været kendt for at besøge Tír na nÓg, nogle gange møde dens overnaturlige indbyggere og erhverve viden, visdom eller magiske artefakter. Det antages dog, at de, der bliver for længe eller bliver betaget af tillokkelsen af dette overjordiske rige, kan miste kontakten med den virkelige verden og finde det udfordrende at vende tilbage.