Stjernebilledet Vægten blev først katalogiseret af den antikke græske astronom Ptolemæus i det 2. århundrede e.Kr. Skællene blev ofte forbundet med gudinden Dike, personificeringen af retfærdighed. I oldgræsk mytologi var Dike datter af Zeus og Themis og blev ofte afbildet som med et sæt vægte. Skællene var også forbundet med guden Hermes, som ofte blev vist med en caduceus, en bevinget stav sammenflettet med to slanger, som også var forbundet med balance og handel.
Babylonsk og sumerisk oprindelse
Oprindelsen af stjernebilledet Vægten kan spores tilbage til gamle babylonske og sumeriske kulturer. Babylonierne omtalte stjernebilledet som Zibanu, hvilket betyder "balance" eller "skæl". Sumererne kaldte det Zib-ba-an-na, som menes at betyde "himlens vægt".
Middelalder- og renæssanceepoker
I middelalderen og renæssancen blev Vægten ofte forbundet med begrebet retfærdighed og blev ofte afbildet som en kvinde, der holder et sæt vægte. I det 16. århundrede udgav den italienske astronom Johannes Kepler en bog kaldet "Astronomia Nova", som foreslog en ny teori om planeternes bevægelse. I denne bog brugte Kepler stjernebilledet Vægten til at illustrere sine ideer.
Moderne tid
Stjernebilledet Vægten genkendes stadig af astronomer i dag og er et af de 12 stjernebilleder. Den ligger på den sydlige halvkugle og ses bedst i forårsmånederne. Libra er også hjemsted for Libra Galaxy, en spiralgalakse, der ligger omkring 52 millioner lysår væk fra Jorden.