Rimland-teorien er en geopolitisk teori fremført af Alfred Thayer Mahan i 1919, som fastslog, at Europas stormagter ville komme til at være afhængige af at sikre den eurasiske landperiferi omkring Det Indiske Ocean for dets enorme ressourcer. Mahan hævdede, at flådekontrol over de kystnære baglande i sidste ende ville bestemme verdens skæbne. Han mente, at USA ville blive nødt til at blive en stor flådemagt og kontrollere det såkaldte 'rimland'-område, hvis det ønskede at bevare sin globale dominans.
Teorien var baseret på ideen om, at kontrol over den eurasiske landmasse var afgørende for global dominans, og at "randlandene" (kystområderne i Asien, Afrika og Europa) var nøglen til at kontrollere det eurasiske indre. Mahan argumenterede for, at USA skulle fokusere på at erhverve territorier og bygge flådebaser i randlandene for at forhindre en magt i at dominere regionen.
Teorien er blevet kritiseret for sin determinisme og dens overbetoning af betydningen af sømagt, men den er fortsat et indflydelsesrigt koncept i geopolitik. Det er blevet brugt til at forklare oprindelsen til Den Kolde Krig, Kinas opståen som en global magt og betydningen af regionen i Det Indiske Ocean i globale anliggender.
Eksempler på Rimland-teori
* USA: USA har længe været fokuseret på at bevare sin dominans i det vestlige Stillehav, Det Indiske Ocean og Det Caribiske Hav, som alle betragtes som randområder.
* Kina: Kina har udvidet sin militære tilstedeværelse i Det Sydkinesiske Hav og Det Indiske Ocean, som begge betragtes som randområder.
* Rusland: Rusland har udvidet sin militære tilstedeværelse i det arktiske hav, Sortehavet og Østersøen, som alle betragtes som randområder.
Rimland-teorien er et nyttigt værktøj til at forstå verdens geopolitiske dynamik. Det giver en ramme for at forstå, hvordan lande konkurrerer om magt og indflydelse, og hvordan de kan bruge deres geografi til deres fordel.