1. Karodilatation og vasokonstriktion :Arteriolerne, der leverer blod til kapillærlejet, kan udvides eller trække sig sammen for at regulere blodgennemstrømningen. Vasodilation øger blodgennemstrømningen, mens vasokonstriktion mindsker den.
2. Filtrering og reabsorption :Kapillærvæggen er semipermeabel, hvilket tillader visse stoffer at passere igennem, mens andre begrænser. Blodtrykket tvinger væske og små molekyler (såsom glucose, aminosyrer, ioner og affaldsprodukter) ud af kapillærerne og ind i det interstitielle rum (rummet mellem cellerne) i en proces kaldet filtrering. Samtidig reabsorberes noget af den filtrerede væske og de opløste stoffer tilbage i kapillærerne på grund af osmotisk tryk, som skabes af koncentrationsgradienterne af opløste stoffer.
3. Diffusion :Ilt, kuldioxid og andre gasser diffunderer hen over kapillarvæggen baseret på deres koncentrationsgradienter. Ilt bevæger sig fra kapillærerne ind i vævene, mens kuldioxid bevæger sig fra vævene ind i kapillærerne.
4. Udveksling af næringsstoffer og affaldsprodukter :Kapillærlejet letter udvekslingen af næringsstoffer og affaldsstoffer mellem blodet og vævene. Næringsstoffer (såsom glucose og aminosyrer) transporteres fra blodet ind i vævene, mens metaboliske affaldsprodukter (såsom kuldioxid og urinstof) transporteres fra vævene til blodet.
5. Transport af blodceller og plasmaproteiner :Mens de fleste plasmaproteiner er for store til at passere gennem kapillærvæggen, kan nogle mindre molekyler, såsom albumin, lække ud i det interstitielle rum og hjælpe med at opretholde osmotisk balance. Røde blodlegemer og hvide blodlegemer transporteres gennem kapillærerne, men forlader typisk ikke blodbanen, medmindre der er skade eller betændelse.
6. Regulering af hormoner og andre faktorer :Kapillærsengens funktion kan påvirkes af hormoner, såsom vasodilatorer, der fremmer afslapning og udvidelse af arteriolerne, hvilket øger blodgennemstrømningen. Derudover kan faktorer som træning, temperatur og lokale vævsforhold også påvirke kapillærfunktionen.
Overordnet set er kapillærlejet afgørende for den kontinuerlige udveksling af stoffer mellem blodet og vævene, hvilket understøtter iltning af væv, tilførsel af næringsstoffer, fjernelse af affaldsprodukter og væskebalance i kroppen.