Accept:
* bredt praktiseret: Astrologi blev dybt indgroet i samfundet, der påvirkede dagligdagen, fra personlige beslutninger til politiske anliggender.
* påvirket af gammel visdom: Renæssance -tænkere blev stærkt påvirket af de gamle græske og romerske traditioner, hvor astrologi blev betragtet som en legitim videnskab.
* Brugt til forudsigelser: Astrologi blev brugt til at forudsige alt fra vejr- og afgrødeudbytter til succes for militære kampagner.
* Medicinsk astrologi: Astrologi blev også brugt til at diagnosticere og behandle sygdomme med individuelle konstellationer og planetariske positioner, der menes at påvirke sundhed og disposition.
skepsis:
* udfordringer til traditionelle fortolkninger: Nogle renæssance -tænkere, især dem, der var påvirket af den nye videnskabelige metode, begyndte at stille spørgsmålstegn ved gyldigheden af astrologiske forudsigelser.
* skiftende vægt på fornuft og observation: Renæssancen oplevede en spirende interesse for fornuft og empirisk bevis, der udfordrede de mere mystiske aspekter af astrologi.
* stigning i nye videnskabelige ideer: Udviklingen af nye videnskabelige teorier, især inden for astronomi, rejste spørgsmål om nøjagtigheden af himmelske forudsigelser.
Fascination:
* Astrologi som et kulturelt fænomen: På trods af skepsis forblev astrologi en levende del af renæssancekulturen. Mange fremtrædende figurer, herunder kunstnere, forskere og herskere, var interesseret i astrologi og brugte det som et værktøj til at forstå verden omkring dem.
* Indflydelse på kunst og litteratur: Astrologi var et hovedtema i renæssancekunst og litteratur, hvor kunstnere og forfattere ofte inkorporerede astrologiske billeder i deres værker.
Det er vigtigt at bemærke, at renæssance -synspunkter på astrologi var forskellige og mangefacetterede. Mens mange accepterede sine principper, satte andre spørgsmålstegn ved dens gyldighed, og endnu andre omfavnede andre dens symboliske og kulturelle betydning. Denne mangfoldighed afspejlede den bredere intellektuelle gæring af renæssancen, en periode, der er præget af både en tilbagevenden til klassisk viden og fremkomsten af nye måder at tænke på verden på.