For det første har hedenske filosofier en tendens til at være mere naturalistiske i den forstand, at den naturlige verden ses som en kilde til visdom og viden. Denne naturalisme afspejles også ofte i en økologisk bevidsthed.
For det andet anlægger hedenske filosofier ofte et holistisk perspektiv på virkeligheden. Det betyder, at hedenske filosoffer ikke kun betragter individet, men også individet i forhold til det kollektive, den naturlige verden og det guddommelige.
For det tredje har hedenske filosofier en tendens til at lægge stor vægt på personlig erfaring. Dette skyldes, at hedninge tror, at den bedste måde at lære om virkelighedens natur er gennem direkte erfaring. Dette kan omfatte oplevelser med natur, meditation og ritualer.