Studiet af stjerner, himmellegemer og deres mønstre blev brugt til at lave forudsigelser om begivenheder på Jorden, herunder individers skæbne, udfaldet af krige og civilisationernes opståen og fald.
Astrologer observerede positioner, bevægelser og forhold mellem himmellegemer for at skelne skjulte betydninger og forudsige fremtidige hændelser.
Mesopotamisk astrologi var indviklet sammenflettet med religiøse og kulturelle overbevisninger, hvor de himmelske kroppe blev betragtet som guddommelige enheder, der kunne påvirke menneskelige anliggender.
Troen var, at disse himmellegemer havde nøgler til at forstå guddommelig vilje og låse op for universets mysterier, hvilket gjorde det muligt for astrologer at komme med forudsigelser og fortolkninger om forskellige aspekter af livet og kosmos.