2. Fravær af forudsigelseskraft: Sande videnskaber har en forudsigelsesevne, hvilket betyder, at de kan lave præcise forudsigelser baseret på etablerede teorier. I tilfælde af astrologi er forudsigelser ofte vage, subjektive og mangler verificerbare resultater. Astrologiske prognoser er afhængige af fortolkningen af planetariske justeringer og deres formodede påvirkninger, men der er ingen konsekvent eller testbar ramme til at lave nøjagtige forudsigelser.
3. Manglende forfalskning: Et kritisk aspekt af videnskabelig viden er falsificerbarhed, hvilket betyder, at en hypotese potentielt kan modbevises gennem eksperimenter. Astrologi mangler denne egenskab, fordi den ikke kan falsificeres på en meningsfuld måde. Ingen mængde af modstridende observationer eller beviser synes at modbevise astrologiske overbevisninger, hvilket gør det uvidenskabeligt.
4. Subjektivitet og bias: Videnskabelige undersøgelser sigter mod objektivitet ved at minimere skævheder og bruge standardiserede metoder. Astrologi er dog yderst subjektiv, da den er stærkt afhængig af astrologers personlige fortolkninger og overbevisninger. Bekræftelsesbias, hvor folk har en tendens til at opsøge information, der bekræfter deres eksisterende overbevisninger, er udbredt i astrologien.
5. Mangel på streng metodologi: Videnskabelige undersøgelser følger strenge metoder, der involverer eksperimentering, replikation, peer review og statistisk analyse. Astrologi mangler en sådan metodisk stringens og er ofte baseret på antagelser, der ikke er empirisk testbare. Den overholder ikke principperne for videnskabelig undersøgelse og hypotesetestning.
6. Begrænset teoretisk grundlag: Videnskabelige teorier er bygget på veletablerede principper og testede hypoteser. Astrologi mangler en sammenhængende og omfattende teoretisk ramme, der kan redegøre for dens påstande. Dens grundlag er forankret i gamle trosretninger og traditioner snarere end empiriske beviser eller moderne videnskabelig forståelse.
Sammenfattende betragtes astrologi som en pseudovidenskab på grund af dens afhængighed af subjektive fortolkninger, mangel på forudsigelseskraft, fravær af empiriske beviser og modstand mod forfalskning. Det afviger fra de strenge metoder, empiriske tests og falsificerbarhed, der karakteriserer sande videnskaber.