1. Mesopotamien (Babylon og Sumeria):
- Astrologi har sine tidligste rødder i Mesopotamien, især i de gamle civilisationer i Babylon og Sumeria omkring 3.000 fvt.
- Babylonierne lavede systematiske observationer af himmellegemer og udviklede detaljerede astrologiske systemer.
- De registrerede astronomiske begivenheder og brugte dem til at lave forudsigelser om jordiske begivenheder. Babylonsk astrologi påvirkede senere vestlige astrologiske traditioner betydeligt.
2. Det gamle Egypten:
- Astrologi blev også praktiseret i det gamle Egypten, hvor himmellegemernes bevægelse blev observeret og forbundet med guddommelige påvirkninger.
- Egyptisk astrologi var forbundet med religiøse overbevisninger, faraoernes styre og forudsigelserne om naturbegivenheder som oversvømmelser og tørke.
3. Grækenland:
- Græske filosoffer og astronomer bidrog væsentligt til udviklingen af astrologi.
- Græske astronomer som Aristarchus fra Samos og Claudius Ptolemæus spillede indflydelsesrige roller i at kombinere astronomisk viden med astrologi.
- Ptolemæus' værk, "Tetrabiblos," blev en af de mest udbredte astrologiske tekster i den vestlige kultur i århundreder.
4. Indien (vedisk astrologi):
- I det gamle Indien udviklede den vediske kultur et astrologisk system kendt som jyotish eller vedisk astrologi.
- Vedisk astrologi går tilbage til mindst det 2. årtusinde fvt og understreger forbindelsen mellem himmellegemer, individuelle liv og karma.
- Det praktiseres stadig meget i Indien i dag.
5. Kina (kinesisk astrologi):
- Kinesisk astrologi har sine rødder i gammel kinesisk filosofi og astronomi.
- Det opstod under Shang-dynastiet (16. til 11. århundrede f.v.t.) og blev videreudviklet under Zhou-dynastiet (11. til 3. århundrede f.v.t.).
- Kinesisk astrologi bruger det kinesiske stjernetegn og et system af "himmelske stængler" og "jordiske grene" til at komme med forudsigelser.
Det er afgørende at bemærke, at mens astrologi har ældgammel oprindelse, betragter mange forskere i dag det ikke som en gyldig videnskabelig praksis på grund af manglen på empiriske beviser til støtte for dens påstande om at forudsige fremtidige begivenheder baseret på himmelske justeringer og planetariske positioner.