Pluto Direct:En meditation over Hades

Her er hvad du skal se efter:

* Siden Pluto flyttede ind i Stenbukken, sammen med dens pladser til Uranus, vil dette for den sags skyld være den mest forventede transit i årtiet og hele Plutos rejse gennem Stenbukken. Men for at forstå relevansen af ​​denne begivenhed, er vi nødt til at forstå Plutos rolle i det kosmiske drama på et dybere niveau.

* Tænk på Zeus/Jupiter som den lov og orden, der styrer kosmos, mens vi er vågne. Fra retssystemet til regeringer og skoler til kalendere og føderale helligdage … alt og hvad der skaber en fredelig, harmonisk "helhed", en styret af lov, orden, retfærdighed, sandhed osv. falder i det mindste ideelt ind under domænet af Zeus/Jupiter.

* Husk nu, at Hades/Pluto er Zeus/Jupiters bror. Hades styrer underverdenen, som ikke kun er stedet for sjæle, død og genfødsel, men også for drømme og det ubevidste. Det er et sted, der er som den omvendte, co-nuværende version af vores "vågne bevidsthed." Dens regler er de omvendte regler for vores verden, dens orden, dens rigdomme og dens sandhed er "walking on the loft"-versionen af ​​denne verden, som en M.C. Escher-tegning.

* Men faktisk er Hades og Zeus to sider af samme mønt. Hvis du anskuer tilværelsen fra et livssynspunkt, får du Zeus, komplet med alle de brugervenlige vedligeholdelsesinstruktioner om religion, uddannelse, regering, samfund, lov osv. Hvorimod, hvis du anskuer livet ud fra et synspunkt død, så får du Hades, sammen med opfattelsen af ​​forandring, forgængelighed, forfald, død, sult, begær, magt, korruption og den uundgåelige virkelighed af den evige og udødelige sjæl, som ligger hinsides det kropslige livs slør.

* Når Pluto dukker op i dagtimerne, forstyrrer den naturligvis eller præsenterer en anden logik end den, vi er vant til. Dette skyldes, at bag, inden i eller under driftsprogrammerne, der giver os udseendet af evig orden i denne verden, er Hades-ildene der altid og brænder gradvist væk, indtil … selv stjerner, solsystemer og universer er slugt og glemt.

* Selvom det kan lyde skræmmende, er sandheden, at gamle astrologer så denne cirkel af orden og kaos som naturlig og i sig selv endeløs, en endeløs cirkel af disse endeløse cyklusser. Platon skrev på samme måde engang:"Tiden er evighedens bevægende billede."

* Så, når Pluto kommer og banker på døren, hvad oplever vi? Vi oplever ødelæggelsen af ​​de materielle regler, systemer, orden og mening, som vi har taget for at være udødelige eller evige, når de kun kan være midlertidige. Plutos retfærdighed, Plutos logik, Plutos orden, er slutningen af ​​reglerne, systemerne, paradigmerne og betydningerne af denne forbigående verden. Pluto er ligesom udløbsdatoen, der kommer på alt og alt i den materielle verden, prøv, så vi kan undgå det.

* Tag for eksempel den gradvise opgang af offentlige/masseskyderier på steder som templer, kirker og synagoger, eller skoler og universiteter, eller endda offentlige steder, hvor folk går for at glæde sig, fejre eller for at blive underholdt. Plutos udseende har fået mange mennesker i den vestlige verden til at føle sig "usikre", men i stedet for at bebrejde nogen eller noget, selvom der er mange mennesker i Zeus' øvre verden at bebrejde for at lade uorden og kaos snige sig ind, inviterer Pluto os til at stirre ind. lidt mere trofast ud i tomrummet, før man leder efter løsninger. Pluto inviterer os til at blive oplivet i hjertet, vækket i lemmerne, advaret om spidserne af vores hår og røde i blodet. Pluto minder os om, at der absolut ingen kan undslippe den brændende busk af selve tilværelsen:frygtelig, voldsom, smuk, mystisk, uendelig og uundgåelig virkelig som den er. Plutos udseende, Plutos virkelige gave, er at sige, "tag denne forfærdelige skønhed i et øjeblik."

* Da jeg var en ung dreng, der voksede op i kirken, hørte jeg ofte sætningen "Guds frygt er begyndelsen til visdom", men den anden del, et vers fra Ordsprogenes bog, blev ofte udeladt, hvor der står "og kundskab om den Hellige er forståelse."

* Tilsammen fortæller dette vers fra Ordsprogenes bog, hvorfor Pluto faktisk er sjælens ven. Pluto er vores ven, fordi denne verden er faldet, falder fra hinanden konstant, men det er vi ikke. Pluto er vores ven, fordi denne verden er en dans mellem orden og kaos, men det er vi ikke. Vi, som sjæle, er mediet i og gennem hvilket disse cyklusser og cirkler af duellerende modsætninger roterer, lige så sikkert som planeter.

* Da jeg gik på efterskole, boede jeg i en lille hytte på landet, og om morgenen og aftenen, ved daggry og skumringstid, kom hjortene ud og græssede ikke langt fra min veranda. Jeg vil aldrig glemme, hvordan jeg lærte at nærme mig dem. Jeg skulle passe på ikke at rette min bevidsthed MOD dem eller lave pludselige, hurtige, ubevidste eller forhastede bevægelser med min krop. Og hvis jeg gjorde det, hvis jeg forskrækkede dem og deres ører skød i vejret, så skulle jeg finde mig til rette, hvor jeg end var, et stykke tid, før de ville fortsætte med at spise fredeligt. De kunne fortælle, om jeg skulle flytte igen eller ej, de kunne læse mine hensigter, og så jeg var nødt til at lære, hvordan jeg ikke ønskede at flytte i perioder, før jeg flyttede igen, naturligvis. Så, lidt efter lidt, kan jeg naturligvis finde et rigtigt sæde at se dem ved, for virkelig at se dem, for virkelig at føle dem, og for at mærke øjeblikkets ånd, som var betagende intim.

* Sjælen er også som en hjort. Det gemmer sig. Det er mere og mere følsomt, når man henvender sig. Den mærker alt. Den er vågen og opmærksom. Og ja, hvis du ikke kender sjælen, hvilken som helst sjæl hvad man skal tale om vores egen, så vil den let løbe. Sjælen hviler og udfolder sig fredeligt overalt, hvor der er en lang strøm af uafbrudt nærvær. Dens sarte, skrøbelige, endda frygtsomme og skælvende træk bliver smukke, indviklede og himmelske i lyset af rolig, strømmende, uafbrudt fred. Sjælen på denne måde er som en hjort.

* Så i begyndelsen, når vi nærmer os sjælen, når vores lemmer er tunge og vi er gennemblødt af søvn og lyst og tyngden af ​​vores illusioner, larmer vi for meget, og vi skræmmer den væk. Den ved bedre, end vi gør, hvad vores intentioner er og vil gerne gemme sig af frygt for den larmende jæger.

* I begyndelsen, for at nærme os sjælen, er vi nødt til at have hellig angst, en hellig frygt, som Ordsprogene fortæller os. Vi er nødt til at nærme os sjælen bange for at skræmme den væk. Vi nærmer os sjælen, bange for, at vi måske ikke er værdige til at være dens publikum. Vi nærmer os sjælen desperat efter at tjene nogen, der er vores inderste beundring værdig.

* Så, når vi først har fået et glimt, når vi først forstår sjælens liturgi, den hellige frygt, der er nødvendig for omhyggeligt at nærme os den, så blødgøres vores frygt til forståelse. Vi begynder at forstå, hvorfor al frygt, al helvede, al bekymring, al skrøbelighed, al ødelæggelse og død, al kaos og sårbarhed, står som både sjælens helvedeshundevogtere, såvel som Mercurial-guiderne, der fører os ind i dets rigeste og inderste kamre.

* Det er derfor, Hades bogstaveligt betyder "rigdomme."

* Det er vores materielle sikkerhed, arrogance, godhed, stolte hensigter, viden og rigdom, der holder os fra sjælens og vores sjæls forfærdelige skønhed og ultimative virkelighed. Og derfor er det ikke underligt, at Hades eksisterer, vogter af virkelige rigdomme, ødelægger af stolthed. Hades er mareridtet, der bringer os tilbage fra den stolte søvn, varselet, der truer med at ødelægge, prisen, vi ikke kan holde ud at tænke på, fordi det bringer os tilbage til det enkle, skrøbelige sted...i blandingen af ​​daggry og skumring, hvor vi bliver set for de skrøbelige, evige væsener, som vi er.

* Når Pluto giver os et glimt af sjælen, af vores virkelige rigdomme ud over denne verdens rationelle orden, får vi gaven af ​​et nyt liv. Men hvad er det nye liv? Hvis det ikke er andet end den lettelse, vi oplever efter at have overlevet en forskrækkelse, så har vi intet lært. Og mange mennesker gør netop dette. Efter at have oplevet en børste med Pluto, som kun en spændingstur, bruger vi adrenalinen og skriger til Zeus:"By Jove! Jeg føler mig genfødt efter den skøre oplevelse. Hvad skal jeg nu gøre med al denne energi?”

* Og sådan fortsætter vores triste cyklus...fra et alterkald på sociale medier og skriftemål til det næste, fra en personlig døds- og genfødselshistorie til den næste, forsøger vi at gøre hver død til vores personlige sejr og bekræftelse...

* Men som James Hillman engang skrev om vores Zeus tunge kultur:"Kan vi ikke stjæle et nederlag fra denne sejrs kæber?"

* Hvordan kan du se, at Pluto arbejder på nogen? Deres arbejde i verden bliver dybere, mens egoet bliver mere stille. For hvis egoet har taget lektien fra Pluto, så ved det, at tunge fødder og høje lyde skræmmer hjorten væk.

* Det er derfor en ironi, en hellig ironi, at Pluto først kommer som en tung, mørk og ildevarslende kraft i vores drømme, som en jæger, men efterlader os dåøjede, vågne, skælvende smukt og kloge.

* Herrens frygt er begyndelsen til visdom, og kundskab om den Hellige bringer forståelse. Det er, hvad Ordsprogene siger.

* Og hvordan kan du se, at nogen er ved at udvikle et forhold til Pluto? Deres kærlighed til Pluto er tøvende, forsigtig, forsigtig og opmærksom. De inviterer ikke Pluto og frygter heller ikke Pluto, men de stoler på Pluto.