Nå, det har været noget af Mars/Pluto-weekenden.
Nogle tanker...
* Mars og Pluto sammen (blandt mange andre ting) afspejler både lyst og vrede, såvel som forholdet mellem lyst og vrede.
* Når vi ønsker noget, er vi drevet til at træffe de valg, som vi tror vil resultere i at få det, vi ønsker.
* Vi er ikke altid bevidste om, hvad vi ønsker, eller vi er ikke altid bevidste om, hvorfor vi ønsker det, vi ønsker.
* Som følge heraf træffer vi ofte valg baseret på ønsker, som vi ikke forstår, eller ønsker, der har os i deres greb.
* En simpel måde at teste, hvor bevidste vi er om vores ønsker, eller hvorfor vi ønsker det, vi ønsker, og derfor hvorfor vi handler og opfører os, som vi gør, er at prøve at meditere eller sidde stille og observere vores tanker og følelser i et par timer. Bagefter kan vi stille os selv et par grundlæggende spørgsmål. Hvad tænkte jeg lige på? Kan jeg huske det hele? Hvorfor tænkte jeg de tanker, der kom ind i mit sind? Hvor kom disse tanker fra? De fleste af os kan ikke besvare disse spørgsmål fuldt ud i løbet af en ti eller femten minutters meditationssession, endsige et par timer.
* Det er et enkelt skridt herfra til indrømmelse af, at vi ikke fuldt ud forstår vores ønsker, hvorfor vi har dem, eller hvor de kommer fra.
* På grund af denne mangel på bevidsthed sker der nogle få ting regelmæssigt og forudsigeligt. Vi får det, vi ønsker, kun for at føle os forvirrede, kede af det eller endda rasende, når vi ikke kan beholde det, vi har, eller når det, vi har, kræver mere vedligeholdelse eller vedligeholdelse, end vi har tid, energi eller lyst til. Så insisterer vi enten på, at det, vi har, virkelig gør os lykkelige, og at vi bruger så meget energi som muligt for at bevare udseendet af at være tilfredse med os selv, eller også erstatter vi et gammelt ønske med et nyt ønske, ofte uden mere bevidsthed, end vi havde vores sidste ønske.
* Disse cyklusser finder sted hver dag, hver måned og år, ubønhørligt. Jo længere vi spiller spillet, jo mere magt samler vi over andre, eller jo mere frustrerede bliver vi. Enten føler vi, at vi vinder, eller også føler vi, at vi taber.
* Troen på, at lykke, ægte lykke, findes i enten at vinde eller tabe, er vanvittig. Det gør os til sidst vrede, eller det gør os bogstaveligt talt gale.
* Det gør vinderne gale ved til sidst at glemme dem, berøve dem deres trofæer og gøre deres præstationer irrelevante, ikke længere søde, ikke længere noget, og det driver tabere til vanvid ved at få dem til at føle sig frustrerede, hvilket gør de føler, som om dækket er stablet imod dem, at reglerne er uretfærdige, og at der ikke er noget virkeligt håb, mening eller godhed at finde. Fortvivlelse er slutpunktet for vindere og tabere, og vrede er en af de mest befærdede veje til dens bitre konklusioner.
* Så spørgsmålet bliver, hvordan lever vi med begær? Hvordan forholder vi os til begærets ild, der naturligt lever inde i os? Hvordan kan vi overhovedet nægte, at vi er skabninger af lyst?
* Svaret kommer gennem erkendelsen af, at vi er mere end blot vindere eller tabere. Vi er mere end vores ønsker, og vi er mere end uanset om vi nogensinde opnår objekterne for vores ønsker eller ej.
* For hver gang vi vinder, og hver gang vi beviser over for os selv, at vi virkelig er de mestre, vi ved os selv er, viser det sig, at vi fortsætter med at eksistere længe efter, at herligheden er glemt. Og fordi hver gang vi taber, og hver gang vi lider af følelsen af, at kortene er uretfærdigt stablet imod os, fortsætter vi med at eksistere, længe efter hjertesorgen og fortvivlelsen.
* Med tiden kommer vi til at opdage, hvem vi er, ikke ved det, vi gør eller opnår, men af det, der dukker op, efter at vinde og tab er gået os forbi. Med tiden afslører hver sejr og hvert nederlag for os, hvem vi er, og hvordan frihed ser ud.
* Det viser sig, at frihed ikke er noget, vi "bruger" til at tjene et resultat. Frihed er ikke engang noget, vi vinder eller taber i en højere og mere "åndelig" version af vinder- og taberespillet. Frihed er den, vi opdager, at vi er, efter hver gang vi forveksler vilje, valg, handling og udfald for identitet og alligevel fortsætter med at eksistere, hel som altid, uden begyndelse og uden ende.
* Vi får glimt af dette, når vi falder til ro i tabets ødelæggelse. Når vi fejler i at være moralske, være spirituelle, være smukke, være smarte, være eksperter, være gode til noget ... begynder vi at blive noget helt unikt og alligevel uhæmmet, uengageret, med bare lidt mindre lyst, der driver os.
* Vi får glimt af dette, når vi falder til ro i tomheden efter sejrene og fejringerne. Når vi finder stilheden efter præstation, når bankkontoen dykker lavt igen, når det, der fik os til at føle, at vi var på toppen af verden, begynder at miste sit glimt...efter vreden, tabet, smerten og endda fortvivlelsen...begynder vi at genkende en sjæl...noget helt unikt og alligevel uhæmmet, uengageret...
* Dette er ikke en proces, vi kan vælge eller tvinge. Det er ikke en instruktion eller et krav. Det er ikke en vej eller en slægt. Det er ikke en doktrin eller dogme. Det er en spirituel bevidsthed, der vokser inde i os på sin egen måde, i sin egen tid. Det kommer ikke ved at tvinge os selv væk fra ønsker, og det kommer ikke ved at give afkald på eller ved at meditere vores vej til sejr. Alle disse åndelige ambitioner vil også føre os ned ad vejen til sejr og nederlag.
* Herfra er alt, hvad vi har, forslag fra store sjæle.
* Vi bliver bedt om at overgive viljen og overgive vores ønsker til det guddommelige. Vi får aldrig at vide, hvordan man gør dette for direkte eller åbenlyst. Vi er overladt til at gåder med, hvordan det ser ud, hvad det betyder, hvordan det føles, at overgive vores handlinger, tanker, følelser, ønsker, sejre og nederlag til Gud. Vi får det eneste hint om, at det betyder noget, at vi giver alt til Gud, men vi får ikke at vide præcis, hvordan vi gør dette.
* Vi får at vide, at dette hjælper processen med at lære, hvem vi er, eller måske huske, hvem vi altid har været, i Guds kærlige hænder.
Bøn:Tag vores vrede, tag vores vilje, tag vores sejre og nederlag, tag al retfærdigheden og uretfærdigheden og vis os, hvad vores personlige frihed faktisk betyder. Vis os, hvordan vi rent faktisk ser ud i dine øjne. Gør os til din kærligheds evigt givende, evigt modtagende tjenere.