Da Merkur og Saturn traditionelt står imod hinanden i to tegn forbundet med sindet, intellektet, troen og viden, er det en god dag at tale om den moderne spirituelle besættelse af metafysik. Lad os forenkle vores definition af metafysik af hensyn til denne meditation. Spirituel metafysik er den slags spiritualitet, der centrerer sig om forklaringer på "hvordan" ting fungerer, åndeligt. Så, for eksempel, når vi præsenterer et spirituelt paradigme, der siger noget i retning af, "det er måden, åndelig bevidsthed udvikler sig på, og det er den generelle mekanik for, hvordan den udvikler sig," eller når vi siger "Al energi fungerer sådan her." eller vi siger, "sjælen er styret af dette særlige sæt af love," eller endda, "al energi bevæger sig grundlæggende tilbage mod hvor den kom fra," - i hver af disse slags udsagn tilbyder vi en forklaring på " hvordan tingene fungerer."
Hvis vi siger, at modsætninger arbejder hen imod syntese, eller hvis vi siger, at ting adskilles og samles igen, eller at hver opgang har en nedgang og hver nedgang har en op...i hver af disse forklaringer er vi til en vis grad spirituelle videnskabsmænd.
Men hvad sker der, hvis vi træder tilbage fra disse udsagn og lærer at gennemskue dem? Hvad sker der, når vi psykologiserer dem?
James Hillman, grundlæggeren af den arketypiske psykologibevægelse, hævdede, at sjælen ikke interesserer sig så meget for metafysik, som den er interesseret i den konstante aktivitet med at se igennem... at tage noget "som det er", herunder metafysiske påstande om virkelighedens natur, eller endda påstande om sjælens natur, og arbejde ind i stadigt dybere lag af skjult mening indeholdt i påstandene (i øjeblikket eller i omgivelserne) eller specifik kontekst, de laves). Efterhånden som en ny opdagelse bliver gjort, trækker flere skjulte lag os ind. Hillman foreslog, at denne mystiske proces i sig selv, ikke dens opdagelser, er det, sjælen higer efter. Faktisk foreslog han, at denne proces er det tætteste, vi kan komme på en definition af sjæl...som han også ofte sammenlignede med ordene "psyke" og "fantasi."
Så tilbage til metafysikken. Når nogen for eksempel siger, at sjælen grundlæggende arbejder sig vej gennem successive stadier af oplysning, på vej tilbage til kilden, vil Hillman hævde, at påstanden er psykologisk og arketypisk før og efter den nogensinde er "sand" i enhver bogstavelig ordets forstand. Han brugte ofte de samme ideer til at psykologisere om selve psykologien.
For eksempel den jungianske forestilling om individuation, han ofte talte om som solar eller heroisk. Ikke for at afvise teorien om individuation, men for at fortsætte den aktive proces med psykologisering ... så en psykologisk idé ikke blev en metafysisk, sandhedspåstand, doktrin eller dogme. For Hillman var det store problem med kartesisk dualisme stadig meget tydeligt i det moderne sinds tendens til at tage fantastisk rige ideer og omdanne dem til hårde, konkrete, absolutistiske sandhedskrav.
Anvendt på vores åndelige liv, vi kan prøve at psykologisere eller "gennemskue" de mest almindelige metafysiske forklaringer, vi har om, hvordan tingene er, eller hvordan tingene "bør være." For eksempel den almindelige påstand om, at "alt er kærlighed." Når ideen tages ud af konteksten af et bestemt øjeblik, hvor dens påstand er relevant, hvor dens påstand er et poetisk udsagn eller en organisk psykologisk reaktion på et miljø, når påstanden gøres til et "sådan fungerer det hele" sådan en ting, så har vi sat et kvælertag på processen med at psykologisere … som ikke handler om, hvorvidt det udsagn er bogstaveligt talt sandt eller falsk. Opgaven går så ud på at gennemskue sandhedskravsaspektet af udsagnet .... igen at prøve at afdække noget gemt i det. For eksempel ... nogen poster tilfældigt en påstand om, at "universet er lavet af kærlighed, og det hele bevæger sig tilbage til kilden", men du bemærker, at de har stavet ordet "lavet" forkert. Udtalelsen lyder faktisk:"Universet er kærlighedens makker, og det hele bevæger sig tilbage til kilden." Du genkender, at personen, der poster, er australsk, og desuden viser deres profilbillede dem semi-nøgen på en stor festival. Med det samme begynder du at tænke på australiere, sex, dyr i outbacken og parring. Disse billeder tager nu udtalelsen og miljøgør den. At skille det ad, komplicere det, lægge det i lag, uddybe det, tilføje en ironisk sammenstilling af humor osv. osv. Du har nu billedet af en australsk high five-orgiefestival i zoologisk have frem for en sandhedspåstand. Af en eller anden grund har sjælen brug for dette ud over at overveje, om udsagnet nogensinde er sandt eller falsk. Dette er også grunden til, at sjælen tilsyneladende glider gennem sprækkerne og laver små rod som "kammerat" snarere end "lavet". Det vil ikke blive holdt tilbage for længe af det rationelle sinds eller egoets hyperliteraliserende påstande.
Hillman var en elev af Heraclitus, som ligner den græske version af Lao Tzu. "Den måde, der kan navngives, er ikke vejen," og desuden er dette ikke et metafysisk udsagn eller sandhedspåstand. Det her er poesi.
Hillman elskede at stepdanse. Han blev faktisk begravet med sine stepdanssko på.
Så hvis du føler dig utilpas med noget af det, vi siger her, så vil jeg invitere dig til at se en gammel mand stepdansende i dit sind øje. Eller måske finder du noget andet i ordene eller billederne i dette indlæg, som du så vil tage afsted med..så at det, jeg skriver, ikke STOPPER processen med at psykologisere...med at lave sjælsting ud af det, du' gen oplever.
Tilbage til astrologien for at lukke.
Med Merkur over for Saturn bliver vi bedt om at psykologisere vores overbevisninger og sandhedskrav, og vi bliver også bedt om at undersøge nøje billederne, miljøerne og æstetikken (filtbillederne) i vores overbevisninger og ideer. Er vi faktisk i resonans med det, vi tror på, eller de ideer, vi holder allermest af? Er miljøet virkeligt for os, eller er det bare en masse ord og påstande, der forsøger at konkretisere sig over de organiske tulipaner i vores psyke?
Hvor er vi friske og organiske med vores studier, praksisser, overbevisninger, og ideer? Hvor er vi bare et træt sæt frustrerede klicheer? Hvor optræder vores åndelige undersøgelse eller tro som et levende system af naturlige, psykisk levende reaktioner og interaktioner? Kan vi tænke på, at spiritualitet handler mere om et miljø eller en bevidsthedsstil, end det handler om en forklaring eller en "sådan fungerer det hele"-udsagn?
Vigtige ting at overveje, når Merkur går langsommere i opposition til den voldsomme Saturn i den sande troendes tegn.
Bøn:en stepdansende bjørn, en fristende kontrakt, et øje, der kigger på, en vantro pirat, en pludselig overrasket præst... billeder siger ofte mere end forklaringer